Om mig

IMG_1517

Hello! Jeg hedder Tine. Jeg er 21 år gammel, født 27. februar 1994. Det er mig, der poster her på bloggen. Jeg har leget med hjemmeside siden jeg var.. ret lille, så lille jeg ikke engang kan sige et tal. 9 år måske? I starten var Frontpage min bedste ven – nu er jeg rykket videre til WordPress, som jeg tolerer. Frontpage var altså the shit. Anyway.

Jeg læser pt. psykologi på SDU hvilket jeg startede på i 2014. Ud fra dette kan du nok gætte, jeg bor i Odense. Jeg har boet her næsten hele mit liv, så det er hyggeligt nok.

Af hobbyer har jeg musik, som nok er den største. Selv kan jeg godt lide rock og pop i mange forskellige afskygninger, f.eks. The Cure, The Strokes, The Beatles, Manic Street Preachers, Smashing Pumpkins og mange flere. Jeg har en guitar, jeg spiller lidt på, og så ønsker jeg mig inderligt et klaver en dag. Jeg er faktisk så glad for musik at jeg havde det på A-niveau i gymnasiet. Det var ret nice.

Jeg kan også godt lide at læse lidt en gang imellem, men jeg er bestemt ikke en bogorm eller læsehest. Fotografering holder jeg også af, til hvilket jeg bruger mit søde kamera Canon EOS 550D og diverse objektiver.

Jeg elsker hunde.. og mange af dem. Men allermest Marco, familiens corgi som bor hos mine forældre.