De falder på stribe..

1401x788-80111173

Torsdag aften tog jeg min telefon frem og ville surfe lidt på reddit, men blev så mødt med flere artikler der proklamerede, at Prince var død. Jeg fattede det ikke, og det første jeg udbrud var “HAN VAR JO IKKE ENGANG GAMMEL”. Blot 3 måneder efter David Bowie er endnu et ikon gået bort. Jeg har siden helt glemt at skrive om det her, selvom jeg egentligt gerne vil. Jeg har det lidt svært med sådan at “sørge” over døden over endnu en musiker, specielt fordi jeg har set en del folk proklamere på nettet, at de er pisse trætte af hele mediehysteriet der følger denne slags dødsfald. Og til en hvis grad er jeg enig. Det skal ikke tage overhånd. Man skal ikke poste over det hele hvor trist det, og at himlen har fået en engel og så videre, og man skal heller ikke opsøge en masse artikler om hans familie der sørger og den slags. Men samtidig synes jeg også døden af en fantastisk kunstner, om det så er Prince, Bowie eller Jackson, skal ses som en chance for at fejre personen og mindes de fantastiske værker, de skabte.

Jeg har ikke hørt ret meget Prince. Jeg har kendt ham i mange år og Purple Rain er klart en sang, jeg har lyttet meget til. Raspberry Beret og I Would Die 4 U var jeg også glad for samt nogle af hans andre store hits. Det var den overseksuelle del af Prince, jeg havde svært ved at forene mig med. Det er sgu lidt underligt at sidde at høre en voksen man synge Cream eller Kiss i falset samtidig med at man ser på en lille, tynd mand med make-up i høje hæle. Men jeg har altid haft respekt for, at han var så anderledes og brød grænserne for, hvordan mænd udtrykker sig både seksuelt, visuelt og kreativt.

71b5lyb1SbL._SL1114_

Dette er coveret på hans album “Dirty Mind”. ‘Nuff said.

Når en mand typisk skriver en seksuel sang handler det om at være maskulin – at score en pige, at være rig og succesfuld, at have “bitches” i rap og hvad ved jeg (bare lyt til den horrible “Blurred Lines”). Det har typisk en kende af dominans. Der er ikke meget blødhed i den slags. Prince var en ener på det punkt. Det kan godt være han var så overseksuel at man har lidt lyst til at kigge den anden vej, men for helvede, hvor var og ER det dog egentligt befriende at han SOM MAND udtrykker sig med så blandede feminine og maskuline udtryk og samtidig hylder kvinder og kvindekroppen uden at være nedgørende og dominerende. Det var blødt og hårdt musik på samme tid, og fyldt med en masse blandede signaler.

Og så er der det fact, som jeg altid er glad for når det kommer til musikere, og det er, at han fucking skrev sine egne sange og spillede dem live. Han var vild til at spille og skrive musik, og dét har jeg altid respekt for. Han kunne synge, spille guitar og klaver, danse og så i fucking højhælede. Michael Jackson var nok en fantastiske performer og sang nogle af største popsange nogensinde – men han kunne ikke spille nogle instrumenter og skrev ingen af sine sange selv. På det punkt overgår Prince Michael Jackson. Hvor Jackson var et popikon var Prince et musikikon. Det var ikke engang bare fordi han sang eller spillede musik, han var fucking GOD til det. God damn, den falset. Og så skrev han jo massere af sange, der ikke var seksuelle overhovedet – fx Nothing Compares 2 U som Sinead O’Conner gjorde populær.

Jeg er ked af, at han er død. Specielt fordi han var så ung. Og også fordi der faktisk ikke rigtigt er nogen, jeg kan komme i tanke om, der har taklet balancen mellem det seksuelle, musikalske, feminine og maskuline så vildt siden ham.

Skriv en kommentar