Elliott Smith

Jeg har det med at have perioder hvor jeg bliver besat af bestemte musikere. Lige pt er det Elliott Smith, det handler om. Jeg har kendt ham i en del år efterhånden, så hans musik er ikke nyt for mig som sådan, men meget af det har jeg ikke hørt endnu. Pt. har også kun mest hørt hans 3 mest kendte albums – Figure 8, XO og Either/Or (Kierkegaard reference, woo). Det var faktisk fordi jeg fik 2 cd’er til jul med Marina and the Diamonds’ Froot, at jeg begyndte at høre ham igen, for den ene cd skulle jo byttes, og det blev til XO. Der var denne lille gem af en sang, som gjorde mig hooked på ham igen.

Elliott Smith er dog desværre ikke iblandt os mere – han begik selvmord som 34-årig efter flere års kæmpen mod stof- og alkoholmisbrug og depression. Det var også en ret vild måde, han valgte at forlade verden på – han stak sig selv i brystet 2 gange med en kniv. Der var ikke engang nogle hesitation wounds.

Hans musik er meget præget af stoffer, ulykkelig kærlighed, depression – generelt mere triste og dystre emner, som ikke ligefrem hører til over middagsbordet. Men som en person skrev på youtube – “He wasn’t staring into the pit, he was in the bottom looking up”. Hans sange er ikke ulideligt deprimerende at høre på – mere blot en realistisk måde at forholde sig til sine problemer på.

Jeg har dog sjældent hørt om nogen der var så langt ude mht. psykiske problemer – her er et lille udpluk af hans wikipedia side:

“Jennifer Chiba, Smith’s partner at the time of his death, said that Smith’s difficult childhood was partly why he needed to sedate himself with drugs as an adult”

“Smith fell into depression, speaking openly of considering suicide, and on at least one occasion made a serious attempt at ending his own life. While in North Carolina, he became severely intoxicated and ran off a cliff. He landed on a tree, which badly impaled him but broke his fall.”

“Pete Krebs also agreed: “In Portland we got the brunt of Elliott’s initial depression… Lots of people have stories of their own experiences of staying up with Elliott ‘til five in the morning, holding his hand, telling him not to kill himself.”

“Smith began to display signs of paranoia, often believing that a white van followed him wherever he went. He would have friends drop him off for recording sessions almost a mile away from the studio, and to reach the location, he would trudge through hundreds of yards of brush and cliffs. (…) During this period, Smith hardly ate, subsisting primarily on ice cream. He would go without sleeping for several days and then sleep for an entire day.”

“The singer complained of intrusion upon his personal life from the label, as well as poor promotion for the Figure 8 album. The talks proved to be fruitless, and soon after, Smith sent a message to the executives, stating that if they did not release him from his contract, he would take his own life”

“McConnell told Spin that, during this time, Smith would smoke over $1,500 worth of heroin and crack per day, would often talk about suicide, and on numerous occasions tried to give himself an overdose”

Der er, desværre, endnu flere vilde citater man kan finde omkring hans selv-destruktive livsstil, men det skulle være nok. Point in case – han var virkelig fucked. Han var dog ædru da han begik selvmord, hvilket blot gør situationen mere trist – havde han holdt ud lidt længere kunne han måske have fået et bedre liv.

Mest kendt er han nok for at skrive soundtracket til Good Will Hunting – en sød film, som jeg sagtens kan anbefale, med Matt Damon og nu afdøde Robin Williams. Han spillede sågar til Oscar uddelingen og var nomineret for bedste soundtrack, men tabte til Titanic. Så ikonisk som Titanics sountrack nu er (NEEARRR.. FARRR… WHEREEEVEER YOUUU AREEE), så synes jeg nu, han klart skulle have vundet.

Men priser er ikke vigtige. Og fuck Oscar uddelingen alligevel. Det skriver jeg muligvis mere om en anden dag.

Indtil da, så vil jeg bare sige, at Elliott Smith var skøn, hvor plaget af sine problemer han end var, og skrev fantastiske sange, og endnu gang kan jeg sidde og ærge mig over, at en fantastisk musiker er død alt for tidligt.

Skriv en kommentar