De falder på stribe..

1401x788-80111173

Torsdag aften tog jeg min telefon frem og ville surfe lidt på reddit, men blev så mødt med flere artikler der proklamerede, at Prince var død. Jeg fattede det ikke, og det første jeg udbrud var “HAN VAR JO IKKE ENGANG GAMMEL”. Blot 3 måneder efter David Bowie er endnu et ikon gået bort. Jeg har siden helt glemt at skrive om det her, selvom jeg egentligt gerne vil. Jeg har det lidt svært med sådan at “sørge” over døden over endnu en musiker, specielt fordi jeg har set en del folk proklamere på nettet, at de er pisse trætte af hele mediehysteriet der følger denne slags dødsfald. Og til en hvis grad er jeg enig. Det skal ikke tage overhånd. Man skal ikke poste over det hele hvor trist det, og at himlen har fået en engel og så videre, og man skal heller ikke opsøge en masse artikler om hans familie der sørger og den slags. Men samtidig synes jeg også døden af en fantastisk kunstner, om det så er Prince, Bowie eller Jackson, skal ses som en chance for at fejre personen og mindes de fantastiske værker, de skabte.

Jeg har ikke hørt ret meget Prince. Jeg har kendt ham i mange år og Purple Rain er klart en sang, jeg har lyttet meget til. Raspberry Beret og I Would Die 4 U var jeg også glad for samt nogle af hans andre store hits. Det var den overseksuelle del af Prince, jeg havde svært ved at forene mig med. Det er sgu lidt underligt at sidde at høre en voksen man synge Cream eller Kiss i falset samtidig med at man ser på en lille, tynd mand med make-up i høje hæle. Men jeg har altid haft respekt for, at han var så anderledes og brød grænserne for, hvordan mænd udtrykker sig både seksuelt, visuelt og kreativt.

71b5lyb1SbL._SL1114_

Dette er coveret på hans album “Dirty Mind”. ‘Nuff said.

Når en mand typisk skriver en seksuel sang handler det om at være maskulin – at score en pige, at være rig og succesfuld, at have “bitches” i rap og hvad ved jeg (bare lyt til den horrible “Blurred Lines”). Det har typisk en kende af dominans. Der er ikke meget blødhed i den slags. Prince var en ener på det punkt. Det kan godt være han var så overseksuel at man har lidt lyst til at kigge den anden vej, men for helvede, hvor var og ER det dog egentligt befriende at han SOM MAND udtrykker sig med så blandede feminine og maskuline udtryk og samtidig hylder kvinder og kvindekroppen uden at være nedgørende og dominerende. Det var blødt og hårdt musik på samme tid, og fyldt med en masse blandede signaler.

Og så er der det fact, som jeg altid er glad for når det kommer til musikere, og det er, at han fucking skrev sine egne sange og spillede dem live. Han var vild til at spille og skrive musik, og dét har jeg altid respekt for. Han kunne synge, spille guitar og klaver, danse og så i fucking højhælede. Michael Jackson var nok en fantastiske performer og sang nogle af største popsange nogensinde – men han kunne ikke spille nogle instrumenter og skrev ingen af sine sange selv. På det punkt overgår Prince Michael Jackson. Hvor Jackson var et popikon var Prince et musikikon. Det var ikke engang bare fordi han sang eller spillede musik, han var fucking GOD til det. God damn, den falset. Og så skrev han jo massere af sange, der ikke var seksuelle overhovedet – fx Nothing Compares 2 U som Sinead O’Conner gjorde populær.

Jeg er ked af, at han er død. Specielt fordi han var så ung. Og også fordi der faktisk ikke rigtigt er nogen, jeg kan komme i tanke om, der har taklet balancen mellem det seksuelle, musikalske, feminine og maskuline så vildt siden ham.

Man skal aldrig rationalisere angst

Jeg tænker tit på, hvis jeg var en forelæser, hvad jeg så ville inkluderer i mine slides. Lyder lidt fanatisk for jeg blive næppe forelæser nogensinde, men så har jeg så en blog i stedet, kom jeg lige i tanke om. Så her er, hvad jeg ville fremvise, hvis jeg skulle undervise i angst og fobier. Den her video så jeg idag og selvom den på overfladen er komisk så er det jo vildt interessant rent psykologisk, at en mand som er stor og som for mange vil virke intimiderende har så voldsom en reaktion over en hundehvalp. Det er totalt irrationelt og det er netop det, angst og fobier er. Den video viser totalt perfekt hvor lidt mening angst kan give for andre, mens det giver totalt mening for personen, der oplever det. Manden i videoen er jo klart traumatiseret og det har direkte negative indflydelse på hans liv – det er ikke bare “for sjov” og han kan ikke styre det. Han tror oprigtigt, at den hundehvalp er pisse farlig.

Angst er oftest totalt irrationelt. Hvorfor er jeg bange for edderkopper? Det giver måske mening i Australien hvor de er giftige, og i et evolutionært perspektiv giver det nok mening at være bange for dyr der potentielt kan være giftige og drablige, men idag? Søde lille peter edderkop? Hvorfor kan jeg ikke rationalisere mig frem til, at den ikke kan gøre mig en skid og at den måske ligefrem kan være sød? 

Det kan man selvfølgelig også hvis man gør sig umage igennem et længere forløb – angst er noget af det, som er nemmest at behandle. Det handler nemlig oftest “blot” om at ændre sine tanker omkring edderkopperne – så istedet for at tænke, at de er farlige, så at tænke, at de er søde eller ligegyldige eller whatever – og at eksponerer sig selv overfor edderkopper, så man får erfaringer, der fortæller én, at edderkopper er søde eller ligegyldige. Det er derfor, terapeuten i videoen vil have, at manden skal nusse hundehvalpen – for hvis han ikke gør det, så lærer han aldrig, at man godt kan røre ved en hund, uden der sker noget. Måske har han kun rørt ved en hund én gang i sit liv og dér blev han bidt. Hvis han derimod får 20 oplevelser, hvor han har rørt en hund uden der skete noget, så blegner den første oplevelse pludseligt.

Angst er også sundt nok. Man skal helst være bange for nogle ting. Mange af mine yndlingsmusikere siger også, at de altid er nervøse før deres koncerter, og hvis de ikke var, ville der være noget galt. Så ville det jo fordi koncerterne ikke betød noget for dem mere. Kurt Cobain nævnte i hans selvmordsbrev (mener jeg) at han ikke længere var nervøs når han skulle spille til sine koncerter, og det må have været enormt hårdt for ham – for pludseligt følte han ikke noget for det, der burde betyde allermest i verden for ham.

Så selvom angst og nervøsitet kan være irrationelt og skadeligt, så skal man også huske, at det er normalt og naturligt. Selvfølgelig skal man være nervøs før en eksamen. Selvfølgelig er det okay at være bange for edderkopper engang imellem. Det skal bare ikke være totalt irrationelt og ude af proportioner.