Asiatisk hudpleje og mit første køb

Før jeg dykker ned i den store, spændende verden der er asiatisk hudpleje vil jeg først lige give et oprids af min livshistorie med hudpleje – den er nemlig ret kort, så flygt nu ikke. Som så mange teenagere begyndte jeg at døje med akne og fedtet hud da jeg var ca. 13 år. På opfordring af min mor begyndte jeg at bruge en almindelig renseserie fra L’oreal – ansigtsrens, skintonic og creme. Jeg tænkte cool, det gør min hud ren og giver den fugt, det må være alt man kan gøre. Senere skiftede jeg til Vichys Normaderm serie som igen også blot består af rensning og fugtgivning. Jeg tænkte ikke yderligere over det og brugte det stort set alle mine teenageår. Jeg gik bare ud fra, at det var hormoner og gener, der fuckede min hud op, og at der ikke var noget at gøre ved det.

Sidste år fandt jeg mig ligepludselig på SkincareAddiction subredditet og lærte, at jo, der var faktisk noget man kunne gøre. Selvfølgelig er det genetisk og hormonalt, men man kan plejede hun meget bedre. Jeg lærte bl.a. at sulfater er totalt udtørrende for huden i sæber og det samme med ren alkohol i cremer. Skrubbecreme var også no-go fordi de er alt for voldsomme ved huden. Mange der læser pudderdaaserne.dk kan nok genkende disse anbefalinger. W00t. Jeg havde gjort alt forkert de sidste mange år, lignede det. Og så var der en masse lykkehistorier med mennesker der brugte specifikke former for produkter som fik meget bedre hud. I’M IN!

Senere igen skrev jeg et sted på nettet at jeg havde lyst til at købe Stridex pads – nogle exfolierende pads med salicylsyre – og så fik jeg sendt en sample af et alternativ til Stridex som var meget mildere fra en sød person. Det var COSRX BHA Blackhead Power Liquid – et koreansk mærkes bud på en salicylsyre opløsning. Efter dette rettede min opmærksomhed sig mod AsianBeauty. Og jeg er HOOKED.

Asiatisk hudpleje er MEGET mere omfattende end vestlig hudleje har jeg dog fundet ud af. Hvor vestlig hudpleje bare består af rens, exfoliering og fugt har man mange flere aktive ingredienser i produkterne og steps i sin hudplejerutine. Der er også langt større fokus på at være mild mod huden – lave pH-værdier (hudens naturlige pH-værdi er en smule syrlig) og beroligende, nærende ingredienser er nøgleord.

roseroseshophaul1

For at give nogle eksempler på de former for produkter og mærker, der er i asiatisk hudpleje og også bare for at vise hvor billigt det kan gøres vil jeg nu fremvise de 8 produkter, jeg her til eftermiddag har købt på RoseRoseShop. Det er februar imorgen, og februar er måneden hvor jeg har fødselsdag, så jeg ser det som en “lille” fødselsdagsgave til mig selv.

  1. COSRX Low pH Good Morning Gel Cleanser – Egentligt har man typisk 2 ansigtrens i en asiatisk hudpleje – en oliebaseret til at fjerne solcreme og make-up og en sæbebaseret til at fjerne olieresterne. Jeg starter dog ud med denne da jeg ikke bruger solcreme og sagtens kan fjerne make-up med almindelig make-up fjerner. Bemærk den lave pH værdi! Mange vestlige ansigtsrens har alt, alt for høje pH-værdier som kan udtørre huden totalt i det lange løb. Den indeholder heller ikke kradse sulfater.
  2. Mizon Snail Recovery Gel Cream – Snegle? Jep, snegle. Snegleslim, faktisk. Det er vildt mærkeligt men vildt sundt for huden. Det her er bare en basal dagcreme som de fleste nok kender. Bare med snegleslim. Nam.
  3. Tonymoly Tomatox Magic Massage Pack Samples – 10 prøver på en creme med tomat(??) som har en blegende effekt i nogle få timer. At den er blegende betyder ikke at man bliver hvid, men at det fjerne rødme og pigmenteringer, der er i vejen for ens almindelige hudfarve. Asiatere elsker alt der “bleger”.
  4. Mizon Good Night White Sleeping Mask – En sleeping mask eller en sleeping pack er stort set bare en tung creme til brug nogle få gange om ugen for at re-hydrere huden eller tilføre visse ingredienser imens man sover. Den her indeholder niacinamid som virker “blegende” – altså giver en mere ensartet hudfarve.
  5. Benton Snail Bee High Content Essence + Steam Cream Samples – Det her er faktisk 2 samples fra den samme serie, som indeholder mere snegleslim men også bigift som, ironisk nok, skulle være godt for huden. Den har masser af andre spændende ingredienser, men er også lidt kontroversiel da nogle mistænker, at den kan være dårlig, hvis man er allergisk overfor bier (makes sense). Det ene er en essence som er en mere tyndt produkt hvor den anden er en creme som er mere fugtgivende.
  6. COSRX BHA Blackhead Power Liquid – En exfolierende væske med salicylsyre, som tidligere nævnt, men som skulle være mildere end dem fra fx Paula’s Choice og Stridex.
  7. Mizon Original Skin Energy Hyaluronic Acid – Her afviger det igen lidt fra vestlig hudpleje, da dette er et serum – der findes et hav af forskellige serummer, og det er ikke unormalt for nogle at eje flere og at skifte imellem dem fra dag til dag efter hvilket behov man har. Et serum (eller ampoule og essence) er et must i en asiatisk hudpleje, da det har store koncentrationer af aktive ingredienser i små mængder væsker. Den her har hyaluronsyre som er rigtig god til dehydreret hud som min.
  8. Innisfree Green Tea Balancing Lotion – Det her er faktisk mest bare en fugtivende lotion, da der ikke er super meget fugt i de andre produkter, jeg har bestilt. Den har grøn te som er godt til fedtet hud og som også er beroligende.

Og hvad koster alle disse produkter så? Jeg gav ca. 400kr MED porto fra fucking Sydkorea! For 8 produkter! Det er helt vildt. Jeg har godt nok også valgt mange gode deals og billigere produkter end man behøver, men jeg synes stadig, det er vildt. Sådanne deals får man sjældent i Matas.

Jeg glæder mig vildt meget til at få det hele, men jeg har også allerede planlagt hvad jeg skal købe næste gang da der faktisk stadig mangler en del produkter, jeg gerne vil have. Jeg vil gerne have en AHA væske, hvilket kræver man køber solcreme, hvilket kræver man køber en oliebaseret ansigtsrens. Det løber hurtigt op. Samtidig er der også en masse andre essences, serums og ampoules jeg godt kunne tænke mig at prøve – fx findes der en del med honning. Der er også sheetmasks som er en form for maske der findes med sindsygt mange forskellige ingredienser. I WANT IT ALL.

Men jeg har også tænkt mig at space det ud over noget tid, for det bliver hurtigt alt for dyrt at købe på én gang. Mange produkter, som COSRX BHA Liquid holder dog længe, så man køber en del i starten der til gengæld holder i noget tid og bliver billigere i længden.

Jeg er bare vildt spændt nu, og jeg har ikke lyst til at vente de 2-3 uger det tager for pakken at komme.

Elliott Smith part II

Jeg har haft lidt dårlig samvittighed over min portrættering af Elliott i det tidligere indlæg, og jeg vil gerne rette op på det. Jeg vil ikke have folk læser det og får et super negativt forhåndsindtryk af ham. Jeg har netop set dokumentaren omkring ham kaldet Heaven Adores You færdig, og til sidst nævner en bekendt af Elliott at han ville være mega bummed over at folk ser ham som en deprimeret narkoman og alkoholiker. For det var selvfølgelig kun en lille del af ham – og som psykologistuderende ved jeg da mere end mange andre, at de mentale problemer man kan have ikke er nogen man vælger selv. Han valgte ikke sine problemer. De var ikke en del af ham. Det var blot en del af hans liv. Han kunne være glad som enhver anden, og faktisk havde han en rimelig sjov form for humor har jeg opdaget. Og så var han jo sindsygt talentfuld og spillede stort set alle instrumenterne på hans albums og skrev alle hans sange selv.

Og så er sangen øverst her også tegn på, at han på ingen måde var selvvalgt selvdestruktiv:

What I used to be will pass away and then you’ll see

That all I want now is happiness for you and me

Det er alt for nemt at blive opslugt af mediernes fremstilling af ham som netop en hærget, deprimeret ung mand. Det er nemt at sælge den slags historier. Det er drama. Og så sælger det jo bare endnu mere at han begår selvmord – for det bekræfter jo blot hypotesen om hans mørke og dystre liv. Men mennesker er langt mere komplicerede end det. Og jeg er ked af, at han fremvist et alt for forenklet billede af en mand så farverig og talentfuld som Elliott Smith.

Elliott Smith

Jeg har det med at have perioder hvor jeg bliver besat af bestemte musikere. Lige pt er det Elliott Smith, det handler om. Jeg har kendt ham i en del år efterhånden, så hans musik er ikke nyt for mig som sådan, men meget af det har jeg ikke hørt endnu. Pt. har også kun mest hørt hans 3 mest kendte albums – Figure 8, XO og Either/Or (Kierkegaard reference, woo). Det var faktisk fordi jeg fik 2 cd’er til jul med Marina and the Diamonds’ Froot, at jeg begyndte at høre ham igen, for den ene cd skulle jo byttes, og det blev til XO. Der var denne lille gem af en sang, som gjorde mig hooked på ham igen.

Elliott Smith er dog desværre ikke iblandt os mere – han begik selvmord som 34-årig efter flere års kæmpen mod stof- og alkoholmisbrug og depression. Det var også en ret vild måde, han valgte at forlade verden på – han stak sig selv i brystet 2 gange med en kniv. Der var ikke engang nogle hesitation wounds.

Hans musik er meget præget af stoffer, ulykkelig kærlighed, depression – generelt mere triste og dystre emner, som ikke ligefrem hører til over middagsbordet. Men som en person skrev på youtube – “He wasn’t staring into the pit, he was in the bottom looking up”. Hans sange er ikke ulideligt deprimerende at høre på – mere blot en realistisk måde at forholde sig til sine problemer på.

Jeg har dog sjældent hørt om nogen der var så langt ude mht. psykiske problemer – her er et lille udpluk af hans wikipedia side:

“Jennifer Chiba, Smith’s partner at the time of his death, said that Smith’s difficult childhood was partly why he needed to sedate himself with drugs as an adult”

“Smith fell into depression, speaking openly of considering suicide, and on at least one occasion made a serious attempt at ending his own life. While in North Carolina, he became severely intoxicated and ran off a cliff. He landed on a tree, which badly impaled him but broke his fall.”

“Pete Krebs also agreed: “In Portland we got the brunt of Elliott’s initial depression… Lots of people have stories of their own experiences of staying up with Elliott ‘til five in the morning, holding his hand, telling him not to kill himself.”

“Smith began to display signs of paranoia, often believing that a white van followed him wherever he went. He would have friends drop him off for recording sessions almost a mile away from the studio, and to reach the location, he would trudge through hundreds of yards of brush and cliffs. (…) During this period, Smith hardly ate, subsisting primarily on ice cream. He would go without sleeping for several days and then sleep for an entire day.”

“The singer complained of intrusion upon his personal life from the label, as well as poor promotion for the Figure 8 album. The talks proved to be fruitless, and soon after, Smith sent a message to the executives, stating that if they did not release him from his contract, he would take his own life”

“McConnell told Spin that, during this time, Smith would smoke over $1,500 worth of heroin and crack per day, would often talk about suicide, and on numerous occasions tried to give himself an overdose”

Der er, desværre, endnu flere vilde citater man kan finde omkring hans selv-destruktive livsstil, men det skulle være nok. Point in case – han var virkelig fucked. Han var dog ædru da han begik selvmord, hvilket blot gør situationen mere trist – havde han holdt ud lidt længere kunne han måske have fået et bedre liv.

Mest kendt er han nok for at skrive soundtracket til Good Will Hunting – en sød film, som jeg sagtens kan anbefale, med Matt Damon og nu afdøde Robin Williams. Han spillede sågar til Oscar uddelingen og var nomineret for bedste soundtrack, men tabte til Titanic. Så ikonisk som Titanics sountrack nu er (NEEARRR.. FARRR… WHEREEEVEER YOUUU AREEE), så synes jeg nu, han klart skulle have vundet.

Men priser er ikke vigtige. Og fuck Oscar uddelingen alligevel. Det skriver jeg muligvis mere om en anden dag.

Indtil da, så vil jeg bare sige, at Elliott Smith var skøn, hvor plaget af sine problemer han end var, og skrev fantastiske sange, og endnu gang kan jeg sidde og ærge mig over, at en fantastisk musiker er død alt for tidligt.

RIP min SRP buddy

bowie_on_tour

De fleste har nok læst, at David Bowie er død. Hvis ikke, så ved du det nu. Det giver ikke mening at komme med en masse facts omkring hans død – dem kan man google sig til alligevel. I stedet vil jeg lige kort ridse mine egne tanker om David Bowie op.

Jeg skrev, som man også kan se tidligere i bloggen, min SRP opgave i 3.g om David Bowie med fagene musik og engelsk. Jeg kan ikke huske første gang jeg hørte David Bowie, for jeg har kendt ham temmelig længe – men det her var første gang, jeg virkelig dykkede ned i hans musik. Og selvom jeg godt vidste, han var meget ikonisk, så var jeg slet ikke klar over, hvor meget forskelligt musik han har lavet. Alt fra soul, til pop, til glam, til krautrock, til alternativ rock.. Det er umuligt at finde en kunstner der har skiftet mellem genre så succesfuldt. Og det er hvad, jeg husker ham som. En kamæleon. Han tilpassede sig de genre, han skrev musik i, og blendede fuldstændigt ind, lige meget hvad han lavede. Det er for vildt. At skrive den opgave gav mig kæmpe respekt for ham – og også lidt irritation, for at skrive en stor skoleopgave om en musiker er lidt ligesom at sætte en sang som sin alarm om morgenen. Man begynder at få negative associationer med sangen. Så der var et års tid bagefter, hvor jeg ikke kunne holde ham ud fordi han bare mindede mig om melodiske analyser og redegørelser.

Men jeg var ret chokeret over, at han døde. Det var alle vidst. Jeg havde, naivt måske, regnet med, at han ville leve 10 år endnu. Det gjorde han så ikke.

I lyset af hans død har jeg tænkt mig at dele min SRP opgave her på bloggen til dem, der er interesseret i et kort rids af hans karrierer. Det er ikke en fejlfri opgave, men jeg fik da 10 for den. Det var lidt den, der skabte fundamentet for mit kendskab til David Bowie, og så gjorde mig meget umage med den – derfor betyder den noget for mig. Så værsegod at læse:

Studieretningsopgaven

Jeg er desuden også blevet kontaktet næsten hver jul siden jeg skrev opgaven om, om jeg ikke vil dele opgaven med andre SRP-skrivende 3.g’er. Det har jeg selvfølgelig lyst til – såfremt ingen benytter den til andet end inspiration. Problemformuleringen er i mellemtiden blevet væk, men abstractet giver et rimelig godt peg på, hvad den var. Men læs den, og så lyt evt. til Low eller Heroes eller Ziggy Stardust eller bare én af hans album. De er næsten alle sammen fejlfri alligevel.

Sov sødt, David Bowie.