2 down 1 to go!

IMAG1225

I hvert fald af skriftlige eksamener. Jeg har ownet dansk og engelsk nu – jeg håber på 10 i begge, helst 12 i engelsk, men jeg har gjort hvad jeg kunne, og hvis jeg får en lavere karakter må jeg jo bare acceptere det :). Jeg gider seriøst ikke stresse over karakterer mere, jeg har mit gennemsnit på 9 som var mit mål, hvis det bliver lidt højere er det bare bonus. Musik eksamen er den sidste på fredag, og det eneste jeg er mest bekymret for dér er tiden. Kun 4 timer til at lave et fuldt arrangement på 20-something takter med kor, bas og tromme?? SeriØST? Not cool.

Jeg var også så sej at knække et lille stykke tand af min fortand for en uge siden, så det skal jeg have lavet imorgen. Og jeg regner med at lave et nyt layout til siden her hurtigst muligt, jeg er allerede ved at brække mig over de her farver. Suk.

Eksamenstid!

done

Så har jeg fået mine endelige eksamener at vide! Jeg kendte godt de skriftlige – dansk, engelsk og musik – men nu har jeg fået dem alle, og jeg skal op i mundtlig dansk, psykologi og AT hvor jeg har kombineret fagene dansk og psykologi. Det synes jeg er lidt sjovt :). Jeg er virkelig glad for, at det blev de 2 dag – engelsk ville også have været fint, men naturgeografi, musik og historie havde været helvede, fordi der er så meget at læse op, og fordi eksamenerne er så lange.

Min første eksamen, skriftlig dansk, er allerede imorgen, og jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal læse op til den, så jeg prøver bare at gemme så mange analyseark som muligt, så jeg i det mindste er lidt forberedt. Jeg er bare virkelig træt i dag af en eller anden grund, så jeg vil bare prøve at slappe af så meget som muligt, og håbe på det bedste.

Sommerbilleder

8754157525_4c6a1a1d5e_c

8754157935_1fba773fbb_c

8755281106_2ea70fe9f8_c

8755287360_d150e86716_c

8754158759_df9126c5aa_c

8753826958_c5e5e368b3_c

8755279536_e71c2a59f1_c

Jeg elsker at tage billeder af naturen, og sommervejret igår var perfekt at tage billeder i. Det er lang tid siden, jeg har taget så mange billeder på én dag, men jeg er glad for, at jeg stadigvæk kan lide at tage billeder, og at resultaterne ikke er blevet dårligere fordi jeg har forsømt mit kamera her i gymnasiet. Hvis jeg ender med at have sabbatår næste år, så vil fotografering klart være én af de ting, jeg vil gøre mere ud af :)

Der er også kommet nyt layout på siden.. denne  gang fuldt designet af mig selv ved hjælp af Artisteer! Jeg skal stadig lærer programmet at kende, og måske er det her lidt for farverigt, men øvelse gør mester.

På 2 uger

2uger1

2uger2

Naturen er simpelthen noget af det vildeste. Der er kun 15 dage imellem disse 2 billeder, og landskabet har bare ændret sig totalt. Da det første billede blev taget var der små knopper rundt omkring, solen skinnede og det var en fin temperatur. Idag, nederste billede, tegner det sig til at blive den varmeste dag indtil videre, næsten alt er sprunget ud eller er på vej til det, og det hele er bare så grønt. Man fatter ikke, at der på så kort tid, kan ske så meget. Og jeg fatter ikke, at det kun er 2 uger siden, det første billede blev taget. Jeg kan lide alle årstider undtagen efterår, og specielt det hér er det fede ved forår. Ligesom man troede alt udenfor var dødt efter den hårde vinter – PANG, så er der grønt over det hele!

Tid er mærkeligt. Det føles som om, jeg kun lige er startet i gymnasiet, og nu har jeg kun 1 dag tilbage. Så er det eksamener (3 skriftlige, 3 mundtlige) og så var det slut. Som sagt, tid er mærkeligt.

Åh gud, nu snakker jeg om skole igen..

Hvad er pointen?

why

Nogle gange tænker jeg på, hvorfor jeg overhovedet gider blogge. Specielt her, da jeg installeret Google Analytics i WordPress, blev denne tanke forstærket. Jeg har højest 10 besøgende på min blog om dagen, hvoraf de i gennemsnit bruger under 2 minutter på min side. Det er ikke ligefrem overvældende.

Jeg er kommet frem til, at det må være halvt vane, halvt online-dagbog. Jeg er stoppet med at skrive “se hvad jeg købte idag” indlæg og den salgs, for dybet set så er de slags indlæg bare fyld. Der er ingen, der læser dem, typisk er det bare ting som en ny t-shirt eller whatever, og da jeg er forholdsvis ligeglad med mode så giver det endnu mindre mening at dele den. “Se hvad jeg har købt! Er den ikke flot? Det er overhovedet ikke relevant for jer og i kan faktisk ikke bruge informationen til noget, men se mig!”

Alt det dér “se mig! se mig!” er blevet lidt for meget her på nettet. Så nu skriver jeg bare når jeg gider, og jeg vil mere eller mindre bruge bloggen som en slags dagbog.

Min blogidentitetskrise er vidst endeligt blevet løst! Og jeg er kommet frem til, at jeg ikke har en identitet, jeg eksisterer bare, og ligeledes gør bloggen. Den er her bare. Læs den, lad være, jeg er ligeglad, for jeg bliver nok ved med at skrive alligevel.

Den sidste uge

skema

Dette er mit sidste ugentlige gymnasieskema på lectio.. forevigt. Og jeg er både glad for, at jeg snart er færdig, men jeg er også ked af det. Aldrig mere dansk? Aldrig mere idræt? Aldrig mere naturgeografi? Måske aldrig mere engelsk? Musik? Det er bare så mærkeligt, og det er mest uvidenheden, der skræmmer mig for tiden. Jeg går permanent rundt med nervøsitet fordi jeg ikke kender mine sidste karakterer, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal op i, og fordi jeg heller ikke ved, hvad jeg skal søge ind på, og hvad jeg overhovedet vil.

Jeg vil godt, jeg har sagt det mange gange før, og at jeg absolut ikke er den eneste, men den her sidste uge markerer virkelig enden på et ganske almindeligt skoleliv, med fast skema, afleveringer og lektier hver uge. Det er den samme form for undervisning jeg har fået siden jeg var 6 år. Det er 13 år af mit liv! Gymnasiet er måske en smule anderledes end folkeskolen, men ikke i forhold til hvordan en videregående uddannelse vil være.

Det er ikke fordi, jeg som sådan vil have svært ved at komme ind på uddannelser. Pt. har jeg et gennemsnit på 9,3, hvilket kan give adgang til stort set alt. Jeg er bare bange for at miste den tryghed i den måde, undervisningen har været tilrettelagt på, siden jeg var lille. Jeg er også bange for, om jeg overhovedet kan få nogle venner, når jeg starter et nyt sted. Jeg har ikke haft særlig mange venner på gymnasiet fordi jeg bare føler mig meget anderledes i forhold til alle andre, og at være genert hjælper bestemt ikke. Og jeg gider selvfølgelig ikke gå på en uddannelse i 5 år hvis jeg bare skal sidde mutters alene derhjemme hver dag.

Alt i alt tror jeg bare, jeg er bange for at blive voksen. Jeg er et meget hjælpeløst og usikkert menneske, så det passer nok meget godt. Men.. ja. Jeg er bare bange. Men vi må se, hvad der sker. Det er blevet mit nye motto. Jeg lader bare tingene ske, og ifølge en gammel fysiklov så er aktion lig reaktion. Jeg må prøve mig frem, og se reaktionerne.

The Sims 4

sims4

Jeg elsker The Sims. Jeg har spillet helt fra det allerførst spil udkom, da jeg var en lille pige der dårligt kunne finde ud af at bruge en computer, og jeg spiller det stadig meget. Faktisk er det det eneste spil, jeg spiller nogenlunde regelmæssigt. Andre spil jeg godt kan lide er Zoo Tycoon, Rollercoaster Tycoon, SimCity, Worms og generelt hvad mange nok synes er “pige” spil.

Og her i mandags blev det så annonceret at der kommer et Sims 4! Det er jo ikke nogen overraskelse som sådan, men det er alligevel lidt spændende, at det er blevet bekræftet nu, og at der nok løbende kommer mere information om spillet, inden det udkommer. Det eneste jeg sådan lige kan se, der er blevet fortalt om spillet, er, at det er offline og udkommer i 2014. Jeg er vildt glad for, at det er offline, når man tænker på, hvordan det gik for det nye SimCity som udkom i marts, som netop var totalt online, og krævede konstant internetforbindelse. Dér kunne serverne slet ikke følge med, og derfor har spillet nu 1.5/5 stjerner på Amazon.com.

Hvad vil jeg gerne have i et nyt Sims spil? Der er en masse småting, som kan uddybbes endnu mere, men i store træk:

  • Meget større byer med mange flere sims i! Det er vildt kedeligt at der nogle gange kun er 1 eller 2 andre sims på de forskellige offentlige grunde.
  • Bedre personlighedssystem, så man virkelig kan give sine sims bestemte træk, som så kommer til udtryk i spillet – generte simmere vil derfor opfører sig generte, bliver meget nemt blive flove osv., hvorimod en udadvendt simmer vil blive ked af det uden sine venner.
  • Flere alderstrin – det er lidt urealistisk at et barn hopper fra at være 8 år til at være 15, for derefter at være i 20’erne.

Det er i hvert fald de ting, som jeg synes SKAL være med i det næste spil. Men forhåbentligt bliver det godt alligevel!