Prioriteter og kvantitet/kvalitet

Jeg blogger ikke ret meget for tiden, og jeg har heller ikke tænkt mig at blogge med få dages mellemrum mere. Mit liv er virkelig ikke spændende, og jeg har ikke nogle bestemte hobbyer såsom madlavning eller mode, som folk gider læse om. Musik er egentligt det eneste, jeg går op i, og jeg er ikke særlig fantastisk til at skrive om musik. Det ender altid med at blive alt for subjektivt, lol.
Så jeg vil fremover nedprioritere bloggen – jeg vil kun skrive, hvis jeg virkelig har noget at skrive om, men så skulle det til gengæld også være mere betydningsfulde indlæg end “se hvad jeg købte idag!” og “nej hvor jeg hader matematik”.

Et indlæg om ugen synes jeg lyder meget realistisk, men jeg tror sagtens der kan gå længere tiden imellem indlæg fra nu af. Jeg vil blogge for min egen skyld, ikke for besøgstallet :) Jeg udøver ikke en service for nogen, og jeg vil ikke lade som om, jeg gør.

Farvel, MCR!

mcr

Da jeg var 13 år var jeg kæmpe fan af My Chemical Romance, som de fleste nok kender. Totalt skudt i dem. Jeg hørte ikke andet. De var det første band, som jeg blev interesseret i, og det var dem, som ledte mig videre til andre bands (Smashing Pumpkins, The Cure, etc.). Generelt var det bare dem som fik mine øjne op for musikverdenen – før dem hørte jeg bare popmusik, og selvom der ikke er noget galt med dét, så er det ikke ligefrem så meget indehold i pop musik. Uden MCR havde jeg aldrig valgt at have musik på A-niveau i gymnasiet, da jeg slet ikke ville have haft den samme interesse for musik, og jeg ville bare være en helt anden person. Bare på grund af et lille band fra USA.

Men igår nat skrev de så på deres hjemmeside i en sølle, lille blog, at det var slut. MCR eksisterer altså ikke mere. Og selvom jeg ikke rigtig har hørt dem i flere år, og er vokset lidt fra dem, så er det alligevel lidt mærkeligt, for de har været en forudsætning for mange ting i mit liv. For mig har de musikalsk været lidt ligesom éns første bamse fra man var barn – man leger ikke med den mere, den er slidt og grim, men alligevel så er man stadig nostalgisk og glad for den.

Sne

sne5

marcosne1

Når der ikke er noget at skrive om, kan man jo altid vende tilbage til det mest omdiskuterede fænomen i Danmark: vejret. Og det har nu sneet i 2 dage, bitte små snefnug som bare bliver ved med at dale ned fra himmelen. Jeg har ikke noget imod sne – jeg elsker det om vinteren. Det udvisker alt det grå og sorte, og gør det smukt. Men nu er vi altså i midten af marts, og at skulle cykle igennem is og sne hver morgen gider jeg altså ikke mere. Jeg vil have varme! Solen går ned efter kl. 18 nu, det er ikke så mørkt og trist mere, og jeg vil gerne kunne ligge ud og læse. Men nej. Lortevejr.

I det mindste er der én der synes det er mega fedt. Marco. Han kan slet ikke styre sig, når han først kommer ud i det.

Comedown Machine!

comedown

Undskyld mig det kiksede bandbillede, men jeg havde ikke lyst til blot at indsætte coveret, for jeg gjorde det i sidste uge. Jeg aner ikke hvem fotografen er, men han/hun formår virkelig at lave en akavet opstilning. Men det opsummerer vel bandet meget godt på det sidste..

Anyways! The Strokes begyndte mandags aften at streame deres nye album, Comedown Machine, og jeg var selvfølgelig ellevild. Eller, okay, jeg var glad og spændt, “ellevild” skal måske reserveres til de piger jeg så på tumblr, som ligefrem græd og hyrperventilerede. Så knyttet er jeg dog heller ikke til dem.

Og hvordan er albummet så? Egentligt hader jeg reelle anmeldelser, som ikke kommer før udgivelsen af albummet, da de er totalt overflødige. Men det er en anden snak! Jeg synes selv albummet er rigtig godt. Det er ikke så innovativt, på den måde at det er virkelig 80’er-pop-new-wave inspireret, men det er sammenhængende, meget mere end “Angles” fra 2011. Dynamikken svinger meget, fra “50/50” som er total sindsyg hurtig og rocket til “Chances” som er en lidt for sukkersød ballade til mig. Ikke min yndlings. Og så er albummet meget funky! “Tap Out” ville gøre Michael Jackson stolt.

Mine yndlings er “Happy Ending”, “Partners in Crime” og “Welcome to Japan”, og det er også de mest funky numre. Jeg er åbenbart en meget funky type. “Call It Fate, Call It Karma” er dog nok en af den bedste måder at slutte et album på, jeg nogensinde har hørt.

Men find selv ud af om i kan lide det! Hør det her Jeg kan varmt anbefale det :) 

Et album om måneden

thestrokes_cm_625x4331

Her i de næste 3 måneder kommer der ca. et album om måneden fra bands, som jeg virkelig godt kan lide, og det gør mig selvfølgelig rigtig glad. Det første album er fra The Strokes – surprise – en af mine yndlingsbands, og det hedder Comedown Machine. Det udkommer omkring d. 25. marts, og jeg er lidt nervøs for, hvordan albummet er, for de er meget svingende i kvalitet for tiden. The Strokes er et virkelig mærkeligt band.

Yeah-Yeah-Yeahs-Mosquito-A

Hvis din første tanke er “oh my god et grimt billede”, så forstår jeg det godt, for jeg kan virkelig heller ikke lide coveret. Det ligner noget fra en gyserversion af Toy Story. Men det er Yeah Yeah Yeahs første album i 4 år, kaldet “Mosquito”, og jeg har ventet læææænge på det, og jeg ved bare, det bliver godt. Yeah Yeah Yeahs skuffer aldrig. Den første single, “Sacrilege“, har gospel i den, og den er virkelig nice. Det udkommer omkring 16. april.

modernvampiresofthecity

Vampire Weekend er en af de bands, som laver virkelig, virkelig hyggelig musik. Det er guitar musik med gode rytmer og synths, og jeg elsker det virkelig på de dage, hvor man bare i godt humør. Desuden synes jeg alle mennesker skal følge forsangeren Ezra Koenig på twitter, for han er genial og han ligner Roger Federer. De er begyndt at spille én af sangene fra deres nye album “Modern Vampires of the City” – det er “Unbelievers“, og det tyder rigtig godt, så jeg glæder mig til 6. maj!

Hvis I også glæder jer til nogle udgivelser snart, så må I meget gerne dele dem, jeg har stærkt brug for fornyelse i min musik verden :)

Domæne!

domæneyay

Jeg har endeligt fået mit eget domæne! Det fungerer stadig som domain-forwarding (for at lyde business-agtig), dvs. selve siden befinder sig stadig på tjek-det.dk/Wordpress3, men man kan nu bruge tinewashere.dk som genvej, eller hvad man skal kalde det. Det er fedt og langt mere sikkert end dot.tk. En dag håber jeg dog på at have et webhotel for mig selv, men det er nemmest sådan her når jeg bor hjemme (min far betaler lol (middelklasse privilegier)).

“Dine ben er vildt tynde!” – ja, og?

Min krops form har aldrig rigtig været et problem for mig. Det er ikke noget jeg tænker over. Jeg har altid været enormt tynd pga. højt stoftskifte, og derfor har jeg også et fint forhold til min krop. Det skyldes nok, at det er mere acceptabelt i samfundet at være undervægtig end overvægtig (for piger). Det er ikke noget, jeg er enig i, men jeg tror de fleste vil være enige med mig i det.

Fordi jeg er så tynd, så har jeg også tit fået at vide “så spis dog noget”, “du er tynd som en pind!” og de sædvanlige kommentarer om min krop. En sjælden gang blev jeg anklaget for at have anorexi, hvilket er latterligt for jeg har intet problem med mad. Kommentarene har aldrig rørt mig, og det skyldes nok, igen, at det er mere acceptabelt at være tynd. Jeg har derfor altid bare ignoreret kommentarene, for jeg ved godt, jeg vil have meget, meget svært ved at tage på.

Lad os nu lige prøve noget spændende.

“Så spis dog noget” – det omvendte af dette må være “så tab dig dog!”

“Du er tynd som en pind” -> “Du er tyk som en hval”

Og så videre. Disse kommentarene vil blive totalt set ned på i samfundet, fordi det selvfølgelig er enormt sårende at kalde større piger disse ting, da der er et større pres på dem, for at være tynde. Jeg kunne heller aldrig finde på, at sige det til nogen, for jeg ved godt, at hvis en person med et forkert billede af sin krop hører det nok gange, kan de potentielt blive skadet af det.

Derfor har jeg taget beslutningen: jeg gider fandme ikke hører på kommentarer om, at jeg er tynd mere. Ikke fordi det sårer mig, men fordi det er noget, man simpelthen ikke gør! Det kan være, at det ikke sårer mig, men hvis en personen, som siger det, tror, det er okay at fortælle folk sådan noget, så fortæller de det måske til nogen, som kan blive såret af det. Og det er ikke fair. Jeg vil ikke bidrage til dårligt selvværd hos folk. Så fra i dag af, hvis nogen taler negativt om mine lange ben, siger, jeg er sygeligt tynd eller ligefrem beder mig om at spise, så siger jeg fra. Min krop er fin! Jeg gider da ikke hører på, at folk kritiserer mig! Og jeg vil da slet ikke have, de tror, det er okay!

Jeg er som jeg er – tynd. Nogle piger er brede, nogle er høje, nogle er lave, alle er forskellige. Og hvis nogen bliver kritiseret for deres krop, lige meget hvad størrelse, så skal det ikke accepteres, punktum!

Det er lidt svært at læse..

lol

.. Når Marco insisterer på konstant at hoppe op og ned af solsengen. Og det er en smule irriterende, når det er ens AT-bog, og som man har lidt stress over, ikke at have læst. Men i det mindst er det godt vejr, og han har været virkelig sød idag :). Jeg tror virkelig, han kan mærke, det er forår, for han vil hele tiden ud, og da jeg sad derude på terrasen og læste var han så glad og ville nusses og snakke hele tiden. Og jeg forstår ham godt, for det har virkelig været dejligt vejr idag! Mmm. Jeg kunne cykle med åben jakke og sidde udenfor uden at fryse overhovedet. Keep it coming, sun!

(Næsten) tilbage

buns

cards

Efter en uge med fødselsdag og terminsprøver vil jeg prøve at skrive lidt igen! Jeg blev hylet lidt ud af den med domænet, men jeg er snart ved at have noget planlagt, så jeg får et ordentligt domæne, og ikke bliver snydt. Det er i hvert fald slut med dot.tk(!).

I onsdags havde jeg fødselsdag, men det føltes ikke rigtig som om det var min fødselsdag for vi fik ikke rigtigt gæster, og jeg tror også stadigvæk, jeg er 18. Men sådan er det. Fødselsdage er heller ikke det vigtigste i livet. Jeg fik et grafikkort at mine forældre, så nu kan spille sims, wehu. Igår holdte mig og min bror (hans rigtige fødselsdag var også igår) fødselsdag for hele familien. Jeg fik kun penge, og der var mange, så det var nice! At ens familie så ikke rigtig gider snakke med hinanden er dog lidt trist.

Nu er alle terminsprøver afsluttet. Alle skriftlige prøver er d-to-the-o-n-e. Dansk, engelsk og musik. Dansk: Åh nej. Håber bare på at beholde mit 7-tal. Engelsk: Det gik fint nok, det skal nok gå godt som det plejer. Musik: STRESS. For fanden, jeg fatter ikke de forlanger vi skal lave så meget på 5 timer, det er jo kropumuligt. I alle andre prøver har man massere af tid til overs, men musik? NEJ. I SKAL SVEDE OG GRÆDE OG SULTE FORDI I IKKE KAN SPISE GRUNDET TIDSPRES.

OBS

Tinewashere.tk – selve domænet – virker ikke mere, og hvis man tilgår siden fra det link, så vil man istedet blive ført til en masse falske spam sider! Jeg er ret ked af det, da jeg virkelig godt kunne lide navnet, og det var gratis, men nu må jeg finde på noget nyt. Skodsiden dot.tk, hvor jeg har registreret navnet, har åbenbart indført at selv gratis-domæner skal fornyes en gang om året, og jeg blev kun advaret én gang for en måned siden. Jeg glemte det selvfølgeligt, nu er domænet slettet, og hvis jeg vil registrere det igen, koster det penge. Virkelig noget usselt snyderi!

Jeg går ud fra, de fleste følger min blog igennem bloglovin, så der burde ikke været noget problem i at læse selve indlæggende, og inden jeg finder noget nyt så kan i bruge linket www.tjek-det.dk/Wordpress3. Ret irriterende link, I know, derfor vil jeg hurtigst muligt finde en anden gratis domæne host.

Hvis nogen af jer derude bruge dot.tk – HUSK AT FORNYE, ellers bliver i snydt godt og grundigt.