Et hårdt valg (advarsel: jeg er en fotonørd)

Når man køber et spejlrefleks får man næsten altid en standard kit-linse med, 18-55mm f/3.5-5.6. Det er en fin lille linse som man kan bruge i rigtig mange situationer, og jeg har brugt min utroligt mange gange, men jeg er ved at være træt af at den ikke kan zoome særlig langt, hvor plastikagtigt det føles, hvor irriterende fokusringen er, hvor langsom fokuseringen er og ikke mindst hvor dårlig den er i lav belysning. Derfor vil jeg gerne have en erstatning til det inden for de næste par måneder, men der er simpelthen så mange muligheder, og jeg ved ikke hvad jeg skal vælge.

1. Canon EF-S 17-85mm f/3.5-5.6 IS USM

Det første og mest populære valg er at opgradere til den her linse, da den kan zoome et godt stykke mere (5x zoom istedet for 3x jeg har nu) og er bygget meget bedre. Problemet er bare at den ikke er særlig meget mere lysstærk end den jeg har nu, og det tror jeg vil irriterer mig i længden. Desuden er billedkvaliteten heller ikke super, men det har jeg aldrig gået vildt meget op i – medmindre det selvfølgelig er total katastrofalt.

2. Tamron SP AF 17-50mm f/2.8 XR Di II VC LD 

Denne linse er en lille bitte smule kortere end den jeg har nu, dvs. den zoomer ikke så langt, men til gengæld er den meget mere lysstærk og vil være rigtig god i lav belysning. Men har jeg virkelig brug for det?? Jeg har jo også en 50mm 1.8 som jeg bruger til dét. Vil jeg ofrer zoom for at kunne tage billeder når det er mørkere? Det her er i hvert fald den, som jeg mindst vil have – men den er stadig en mulighed, da den har virkelig god billedkvalitet.

3. Sigma 17-70mm f/2.8-4 DC Marco OS HSM

Det her er linsen jeg læner mig allermest til. Den har en smule mere zoom og er også mere lysstærk end den jeg har nu, plus den kan tage rigtig gode macro billeder. Dens billedkvalitet er ikke fantastisk men den kan helt klart bruges. Men skal man så ofre hvor god den er til at tage billeder i svag lys for at få lidt mere zoom med Canon’ens 85mm??

Jeg tror jeg ender med en 17-70mm f/2.8-4 fordi den har både lidt mere zoom, er bedre i mørke og kan macro, men de 2 andre linser har virkelig også deres fordele – og de koster alle sammen cirka 3000kr, så prisen gør ingen forskel. HJÆLP MIG.

Shopping i Rom

IMG_4194

IMG_4187

IMG_4190

Jeg købte ikke vildt mange ting nede i Rom, kun disse par ting – 3 The Cure cd’er, som jeg har ledt længe efter, og en OPI mini-neglelak samling. Jeg har ikke købt OPI før, da jeg synes det er en smule for dyrt, men da man får 4 forskellige farver for 20 euro kunne jeg ikke lade være. Specielt den grønne og den sølv ser rigtig flotte ud.

Jeg har det koncept, at når jeg er på ferie må jeg købe hvad jeg vil. Okay, selvfølgelig ikke hvad jeg vil, men jeg synes ikke man skal holde sig tilbage på samme måde som når man er derhjemme. Hvis man ser noget, man gerne vil have, og man har pengene, så synes jeg man skal gøre det. Når man er på ferie skal man forkæle sig selv, og det gør jeg ikke hvis jeg ikke tillader mig selv at købe lidt ekstra fine ting :) Men det er selvfølgelig helt op til en selv!

Vinterjakke!

IMG_4170

IMG_4177

IMG_4160

Jeg skrev for lidt tid siden om, hvor grimme jeg synes de fleste vinterjakker var, men et par dage før jeg tog til Rom kiggede jeg på Vero Modas hjemmeside, og faldt totalt for den her jakke. Det er en simpel jakke, men den er dejlig lang og har høj krave, ribkant ved ærmerne, 4 store lommer (min gamle jakke havde 2 bittesmå) og aftageliget falsk pels ved hætten. Og den er VARM.

Problemet var bare, at jeg jo skulle til Rom, og jeg ville egentligt have ventet med at købe den til jeg kom hjem, men aftenen før jeg skulle afsted blev jeg paranoid – hvad nu hvis den blev udsolgt mens jeg var i Rom?? Heldigvis tilbudte mine søde forældre at købe den til mig mens jeg var afsted, og jeg er SUPER glad for den. Farven er bare så flot, og den er af virkelig god kvalitet når man tænker på, at den kun koster 360kr.

Hvis nogen er interesseret kan de se mere om den på Vero Modas hjemmeside her – og generelt synes jeg Vero Modas jakkeudvalg er virkelig godt, så jeg anbefaler man lige tjekker det ud hvis man også leder efter en ny vinterjakke :)

Nu mangler jeg kun nogle vinterstøvler, så  er jeg klar til -10 grader og snestorm!

Hjemme igen

IMG_3950

IMG_3909

IMG_3697

IMG_3799

Så er jeg hjemme fra Rom igen! Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde.. Vi fik set så mange ting, og vi har gået ekstremt meget rundt. Jeg var totalt smadret, både fysisk men også psykisk. Jeg har brug for lidt tid til mig selv alene i løbet af dagen, hvor jeg bare kan være mig selv, og det havde jeg jo intet af dernede. Men ellers var det rigtig spændende, og selvom vi har haft lidt blandet vejr, som måske kan ses på billederne, har det generelt været dejligt varmt.

Turen hjem var godt nok hård. Vi startede med at checke ud fra hotellet kl.9, hvorefter vi lige skulle se en enkelt ting fælles med klassen (EUR), og derefter var der ellers fri leg. Desværre var man så smadret at det eneste man orkede var at spise, kigge lidt på butikker og ellers bare vente på at komme til lufthavnen. Ved 18 tiden tog vi så bussen til lufthavnen, og kl. 22.10 fløj vi. Ved 0.30 tiden var vi i Kastrup, og egentligt skulle vi først have taget et tog 2 timer efter, men vi hoppede på det første tog der kom forbi Odense, og kl. 4 var vi i Odense igen. Det var virkelig hårdt, og jeg var virkelig træt, men når man tænker på, at hvis vi havde fulgt billetterne vi egentligt havde købt ved DSB først ville være hjemme kl. 7 var det virkelig rart.

Af spændende ting vi har set kan bl.a. nævnes Skt. Peters kirken, Colosseum, Trevi Fontænen, Forum Romænum, Pantheon og en masse andet. Der er virkelig meget at se i Rom, og selvom vi har set en del af det, så var der stadig mange øjeblikke hvor man gik i byen og tænkte “Wow, hvad er det dér ovre?”

Men det er nu også rart at være hjemme igen.. jeg har savnet min seng, mit værelse, marco, at drikke vand fra hanen, at bare kunne slappe af, stilheden.. Jeg er helt klart ikke typen som nogensinde ville bo i en storby, men jeg synes det er vildt spændende at komme til en by som Rom, hvor der er så mange historiske monumenter. Jeg regner med at lave et par ekstra indlæg i løbet af de næste par dage hvor jeg beskriver turen i Rom nærmere :)

Bedste tørshampoo

Jeg vasker ikke hår særlig tit (der går typisk 2-3 dage) fordi det generelt ikke er sundt for håret at blive vasket dagligt, som mange tror, og for det andet også bare fordi jeg ofte ikke gider i bad om morgenen. Derfor er det meget rart med en tørshampoo så ens hår ikke ser totalt fedtet og klamt ud i løbet af dagen, og jeg vil derfor fortælle hvilken jeg fortrækker. Jeg har prøvet disse 3 på billedet, og jeg har en klar favorit og en klar bundskraber!

1. Got2b Rockin’ It Dry Shampoo

Den her tørshampoo er bare perfekt – den er tit på tilbud (jeg købte den til 35kr i matas), man skal ikke bruge særlig meget for at dække en stor mængde hår, og så efterlader det ens hår total blødt og rent. Eller, det er ikke rent, men det føles og ser rent ud. Det er helt klart favoritten, og selvom jeg ikke har brugt den særlig mange gange, vil jeg helt klart købe den fremover.

2. Swiss O-par Frotte Tørshampoo

Dette var den første tørshampoo jeg købte, da det var den eneste jeg lige kunne finde dengang jeg købte den. Den er ret dyr (85 kr mener jeg) og så er den ikke sådan vildt god. Den fik håret til at se rent ud, men det føltes ikke så blødt som med Got2b’s, og så synes jeg også det var svært at styrer hvor meget der kom ud. Det er helt klart en mulighed, men den er bare ikke pengene værd.

3. Matas Tørshampoo

 Den er bare rent skod, ærlig talt. Den er nem at bruge, men når det først er kommet i håret er du screwed. Det er umuligt at redde ud igen, og selv hvis du får det ud igen føles håret helt mat og ru, og det får et helt gråt, glansløs og støvet udseende. Jeg købte den til 35kr så jeg mistede ikke vildt mange penge, men jeg er godt nok skuffet over den. Jeg endte med at skylle det ud med det samme igen. Den køber jeg i hvert fald aldrig igen.

Vinterjakke-projektet

Jeg skal have mig en ny vinterjakke i år da den jeg har er fra 9. klasse eller deromkring, hvilket efterhånden er lidt latterligt. Den er også for kort og generelt er jeg bare træt af den. Så jeg skal altså ud og lede 1000 butikker igennem for at finde mig en ny – og jeg kan allerede mærke det bliver en hård sag. Hvad sker der for tøj lige for tiden!? Lad mig vise H&M’s udvalg af vinterjakke i år..

Først og fremmest… hvorfor? Hvordan kan nogen finde på at købe sådan en jakke? Det ligner noget fra star wars eller som om én tog verdens grimmest sovepose og tænkte “DET SKAL VÆRE EN JAKKE” – og så kragen.. hvorfor?? Totalt 80’er mareridt.

Den her jakke er måske ikke så slem i udseendet, men hvor praktisk er den lige!? En KÆMPE bunke pels lige midt på brystet, som om en bjørn besluttede sig for at gå i hi i din kavalergang. Og hvad sker der for, at den er så nedringet? Hvem vil have en nedringet vinterjakke? Det er KOLDT i Danmark. Og desuden ser den ikke engang særlig varm ud.

“Hej jeg hedder Helle Thorning”

Og så er der den her fikse sag som jeg ikke engang gider kommenterer, for det ligner ærlig talt noget som en indfødt grønlænder tager på når han skal ud og isfiske. Så kikset… (og så koster den 1300kr!!!! (og er lavet af ægte skind, fyyyy))

Det kan godt være jeg lyder lidt grov, men 99% af tiden forstår jeg virkelig ikke de moderne mode-tendenser.. og jeg håber virkelig udvalget er lidt større i butikkerne. Ellers vil jeg hellere bare beholde min sølle jakke fra 9. klasse.

Aftenen i billeder..

IMG_3462

IMG_3469

IMG_3486

IMG_3493

IMG_3494

Her til aften har jeg været alene hjemme i et par timer og lavet lasagne og passet Marco. Lasagnen blev rigtig god og jeg spiste alt for meget (mmmm lasagne), og Marco har også formået at spise 2 kæmpe stykker, på trods af hans lille størrelse.

Desuden har jeg hørt Wild Mood Swings rigtig meget, som af en eller anden grund pludseligt fangede min opmærksomhed? Jeg har ellers ikke været så vild med det album før, og jeg skipper også en sang i ny og næ, men når det er godt, så er det også virkelig godt. The 13th, Mint Car, Gone!, Want, Strange Attraction.. awesome stuff.

Så har jeg også skrevet engelsk stil som er til i morgen.. jeg er bare rigtig god til det dér med deadlines.