Hjemme er bedst!

ebeltoft (4 of 12)
ebeltoft (1 of 12)

ebeltoft (10 of 12)

ebeltoft (2 of 12)

ebeltoft (6 of 12)

ebeltoft (12 of 12)

ebeltoft (11 of 12)

ebeltoft (9 of 12)

ebeltoft (8 of 12)

ebeltoft (7 of 12)

ebeltoft (5 of 12)

Så er jeg hjemme igen fra sommerhus i Ebeltoft! Det var hyggeligt og udsigten derfra var virkelig god. Der kommer ikke der store indlæg herfra da mine forældre og jeg egentligt ikke lavede så meget :P Jeg fik dog svømmede i den store pool 2 gange og var i spabad en enkelt gang, selvom det ikke siger mig så meget. Så fik vi gået nogle ture i Ebeltoft city, selvom det var virkelig koldt, og også i en nærliggende skov samt i Mols Bjerge. Så lidt omkring har vi været! Og om aftenen så vi film (Frankenweenie <3), og slappede af ved den store pejs, som var en dejlig varmekilde. Jeg savner allerede pejsen, det er bare det bedste at sidde der og mærke varmen i sit ansigt.

Marco var simpelthen så sød deroppe, og han fik også gået en masse ture :) Og han sov på mit værelse for første gang! Jeg fik ikke noget søvn selv, fordi jeg var så spændt over det, haha.

Året der gik: Rejser!

åretdergikREJSERI år har jeg været ude at rejse hele 5 gange, som vidst nok er en personlig rekord, haha. Det har været 5 meget forskellige rejser, og hver af dem har været lige spændende.

Malta: I februar måned – vinterferien – var jeg med mine forældre på Malta, og selvom det var en hyggelig rejse, så er var vi desværre ret uheldige med vejret! Det viste sig at være den værste vinter på Mallorca, så vi gik med jakker tit. Æv. Men det var stadig spændende, og jeg fatter ikke hvordan den ø kan være halvt så lille som Bornholm. Der ligger kæmpe byer på den lille bitte ø, og der er en million butikker og mennesker! Det er sindsygt.

Berlin: I maj var jeg med mit tysk-hold til Berlin, og selvom jeg har været der før, så var det stadig spændende. Det, jeg husker bedst,var besøget på det store Stasi fængsel, hvor vi havde en dansk-tysk guide, som virkelig var sej. Det var et skræmmende sted (vi så bla. deres toturkamre og isolationsceller), og fik fortalt af guiden, hvordan det var at være der. Alle guider har nemlig selv været indsat i fængslet. Det gjorde kæmpe indtryk på mig. Udover det, så var KaDeWe og stedet vi boede generelt ret nice (specielt da alle tyrkere i Berlin pludseligt gik amok fordi de vandt en fodbold kamp og politiet kom??)

Mallorca: Ahhhh jeg kan næsten mærke varmen bare ved at tænke tilbage! Mallorca er en VILDT dejlig ø, og vejret er bare perfekt dernede om sommeren.. Selve ferien var mest bare afslapning, men vi kom da rundt og så lidt, bl.a. drypstenshuler og vilde barokkirker. Og jeg var ude at svømme i middelhavet! Som forresten er enormt saltet.. så saltet at man næsten knækker sig. Men det var så dejligt varmt, at det ikke gør noget. Desværre blev vores flytider fucked up, og vi kom først hjem kl. 5 om morgenen.

Paris: Lige før skolestart var jeg med min veninde i Paris i 5 dage, hvilket var hyyyyggeligt. Vi fik ikke set så meget (hun var lidt ligeglad med at komme ind og se ting som fx. Notre Dame kirken) men jeg ææælsker Paris, og jeg havde været der året før, så for mig var det mere det bare at gå rundt dernede. Vi kom i Disney Land og gik rundt og hyggede, hvilket var nice :3

Rom: I slutningen af september var jeg sidst ude at rejse, nemlig med klassen til Rom! Det var virkelig spændende, og selvom vi gik MEGET, så er jeg virkelig imponeret over, hvor meget vi fik set. Rom er en virkelig spændende by, og jeg vil meget gerne derhen en anden gang! Hotellet var dog lidt nedtur – ingen aircondition, lå i den suspekte del af byen og var meget mærkeligt indrettet. Jeg kunne ikke gå hen til min seng fordi den stod lige op af et skab? Mærkeligt.

Jeg er dog meget taknemlig for, at jeg har været så meget ude at rejse, for jeg ved ikke hvor meget jeg kommer ud at rejse de næste mange år når jeg skal starte på uddannelse osv., men jeg håber da på, at jeg en dag om mange år kan tage på ferie en gang i mellem :)

Vinterferien er på plads

Og den skal tilbringes i Ebeltoft i dette flotte sommerhus! Normalt plejer vi at tage syd på, men da vi har fået Marco har vi det ikke helt godt med at lade han blive hjemme. Så han skal med, og forhåbentligt smadrer han ikke alt for meget, haha. Sommerhuset har pool, spabad, sauna, pejs og endda internet. Det koster ikke ret meget fordi det er i vinterferien, og mine veninde fra gymnasiet skal med, så det skal nok blive hyggeligt. Det bliver fedt at kunne svømme rundt i en pool når det er -5 grader udenfor i februar måned! Og Marco bliver forhåbentligt glad for at komme et nyt sted hen :)

Colloseum

e

IMG_3968

Jeg har helt glemt at fortælle om Colloseum, en af Roms største attraktioner! Colloseum er virkelig stor og blev bygget for 2000 år siden, og som de fleste ved blev den brugt til gladiatorkampe og den slags. Udefra ser den ret forfalden ud, da det meste af facaden er gået i stykker igennem tiderne, men der er stadig en lille del af den tilbage, som ser flot ud. Når man kommer ind er der dog også mere ruin end stadion over stedet, og det eneste man må er at gå på 2 forskellige etager. Det er lidt antiklimaks, da jeg havde håbet man kunne komme ned i fangekælderen og komme længere op end 1 etage. Men det er nu stadig virkelig imponerende at en bygning har holdt i så mange år. Jeg vil dog sige at man ikke skal de helt store forventninger om bygningen, for det er virkelig ikke andet end en ruin.

Caracallas

IMG_3888

IMG_3892

IMG_3893

IMG_3899

IMG_3900

Caracallas er en kæmpe ruin af hvad der essentielt var et kæmpe spabad for romerne. Rom er/var fuld af en masse kilder, og romerne udnyttede bl.a. disse kilder ved at opføre denne kæmpe bygning. Badene var varmet op ved hjælp af varme sten, og de øvre klasser i romeriget kom her for at diskutere politik og snakke med hinanden, men også for bare at slappe af eller måske læse nogle tekster fra biblioteket i samme bygning. Jep, udover at have en kæmpe underetage med udendørs opvarmede svømmebasiner var der ovenpå et kæmpe bibliotek. Ved siden af lå der også atletikbaner og andre sports faciliteter.

Man kan måske ikke se det på billederne, men det er en kæmpe ruin, når man tænker på, at det bare var et lille spabad. Dette var altså bygget omkring 200 efter Kristus, og der havde man ikke ligefrem kraner og gravkoer! Det er kun (slave)håndkraft, og det er virkelig imponerende.

Skt. Peters kirken

IMG_3800

IMG_3754

IMG_3766

IMG_3775

IMG_3772

IMG_3764

IMG_3785

Skt. Peters kirken i Rom er helt klart et besøg hver! Det er hjemmet for Paven og dermed også centrum for katolicismen, og selve kirken afspejler også dette. Den er kæmpestor og udsmykket med en masse gul og statuer. Personligt har jeg været i en million kirker i løbet af mit liv og jeg synes ikke den var helt vildt fantastisk, men alligevel synes jeg det var sjovt at være der – man kan ikke forestiller sig paven stå det samme sted som én selv og holde prædikenerne.

Man kan også komme op i kuplen som skulle være mega flot – jeg var dog ikke deroppe da jeg ikke kunne magte de 500 trin. Ja, 500. Auch, siger jeg bare. Man kunne også komme ind og se det Sixtinske Kapel, hvilket jeg rigtig gerne ville have været, men jeg kunne ikke finde det og jeg havde heller ikke penge til det – men forhåbentligt er det ikke sidste gang jeg er i Rom.

Hjemme igen

IMG_3950

IMG_3909

IMG_3697

IMG_3799

Så er jeg hjemme fra Rom igen! Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde.. Vi fik set så mange ting, og vi har gået ekstremt meget rundt. Jeg var totalt smadret, både fysisk men også psykisk. Jeg har brug for lidt tid til mig selv alene i løbet af dagen, hvor jeg bare kan være mig selv, og det havde jeg jo intet af dernede. Men ellers var det rigtig spændende, og selvom vi har haft lidt blandet vejr, som måske kan ses på billederne, har det generelt været dejligt varmt.

Turen hjem var godt nok hård. Vi startede med at checke ud fra hotellet kl.9, hvorefter vi lige skulle se en enkelt ting fælles med klassen (EUR), og derefter var der ellers fri leg. Desværre var man så smadret at det eneste man orkede var at spise, kigge lidt på butikker og ellers bare vente på at komme til lufthavnen. Ved 18 tiden tog vi så bussen til lufthavnen, og kl. 22.10 fløj vi. Ved 0.30 tiden var vi i Kastrup, og egentligt skulle vi først have taget et tog 2 timer efter, men vi hoppede på det første tog der kom forbi Odense, og kl. 4 var vi i Odense igen. Det var virkelig hårdt, og jeg var virkelig træt, men når man tænker på, at hvis vi havde fulgt billetterne vi egentligt havde købt ved DSB først ville være hjemme kl. 7 var det virkelig rart.

Af spændende ting vi har set kan bl.a. nævnes Skt. Peters kirken, Colosseum, Trevi Fontænen, Forum Romænum, Pantheon og en masse andet. Der er virkelig meget at se i Rom, og selvom vi har set en del af det, så var der stadig mange øjeblikke hvor man gik i byen og tænkte “Wow, hvad er det dér ovre?”

Men det er nu også rart at være hjemme igen.. jeg har savnet min seng, mit værelse, marco, at drikke vand fra hanen, at bare kunne slappe af, stilheden.. Jeg er helt klart ikke typen som nogensinde ville bo i en storby, men jeg synes det er vildt spændende at komme til en by som Rom, hvor der er så mange historiske monumenter. Jeg regner med at lave et par ekstra indlæg i løbet af de næste par dage hvor jeg beskriver turen i Rom nærmere :)

Rom!

Udsigt ud over Rom

rom

Jeg har helt glemt at fortælle, at jeg skal med klassen til Rom i næste uge! Jep, fra mandag aften til fredag eftermiddag skal jeg ned i varmen og se en masse spændende ting. Vi skal bl.a. se Colosseum, Pantheon, Trevi springvandet og mange andre ting, og så skal vi desuden på et italiensk konservatorium og et musikinstrumentmuseum (man er jo i musik-klassen). Vi skal også til en klassisk koncert, hvilket jeg virkelig håber bliver fedt, for jeg de få gange jeg har hørt fulde orkester i virkligheden har jeg virkelig været imponeret. Det rammer bare én på en helt anden måde end pop og rock musik gør.

Rom er jo også bare en helt fantastisk by, og jeg håber virkelig det bliver en god oplevelse :) Jeg lover at skrive en masse om, hvad jeg så dernede, når jeg kommer tilbage!