RIP min SRP buddy

bowie_on_tour

De fleste har nok læst, at David Bowie er død. Hvis ikke, så ved du det nu. Det giver ikke mening at komme med en masse facts omkring hans død – dem kan man google sig til alligevel. I stedet vil jeg lige kort ridse mine egne tanker om David Bowie op.

Jeg skrev, som man også kan se tidligere i bloggen, min SRP opgave i 3.g om David Bowie med fagene musik og engelsk. Jeg kan ikke huske første gang jeg hørte David Bowie, for jeg har kendt ham temmelig længe – men det her var første gang, jeg virkelig dykkede ned i hans musik. Og selvom jeg godt vidste, han var meget ikonisk, så var jeg slet ikke klar over, hvor meget forskelligt musik han har lavet. Alt fra soul, til pop, til glam, til krautrock, til alternativ rock.. Det er umuligt at finde en kunstner der har skiftet mellem genre så succesfuldt. Og det er hvad, jeg husker ham som. En kamæleon. Han tilpassede sig de genre, han skrev musik i, og blendede fuldstændigt ind, lige meget hvad han lavede. Det er for vildt. At skrive den opgave gav mig kæmpe respekt for ham – og også lidt irritation, for at skrive en stor skoleopgave om en musiker er lidt ligesom at sætte en sang som sin alarm om morgenen. Man begynder at få negative associationer med sangen. Så der var et års tid bagefter, hvor jeg ikke kunne holde ham ud fordi han bare mindede mig om melodiske analyser og redegørelser.

Men jeg var ret chokeret over, at han døde. Det var alle vidst. Jeg havde, naivt måske, regnet med, at han ville leve 10 år endnu. Det gjorde han så ikke.

I lyset af hans død har jeg tænkt mig at dele min SRP opgave her på bloggen til dem, der er interesseret i et kort rids af hans karrierer. Det er ikke en fejlfri opgave, men jeg fik da 10 for den. Det var lidt den, der skabte fundamentet for mit kendskab til David Bowie, og så gjorde mig meget umage med den – derfor betyder den noget for mig. Så værsegod at læse:

Studieretningsopgaven

Jeg er desuden også blevet kontaktet næsten hver jul siden jeg skrev opgaven om, om jeg ikke vil dele opgaven med andre SRP-skrivende 3.g’er. Det har jeg selvfølgelig lyst til – såfremt ingen benytter den til andet end inspiration. Problemformuleringen er i mellemtiden blevet væk, men abstractet giver et rimelig godt peg på, hvad den var. Men læs den, og så lyt evt. til Low eller Heroes eller Ziggy Stardust eller bare én af hans album. De er næsten alle sammen fejlfri alligevel.

Sov sødt, David Bowie.

Student! Yes! Endelig!

studentlol

Ta daaa! Her er jeg så, få timer efter at have overstået min sidste eksamen (AT) kl 8.30 i morges, som en af de 10 første STX’ere på gymnasiet :).  Og det blev til et dejligt 12-tal, som jeg er så evig lykkelig over, og det betyder så også at jeg vidst nok lige præcis kan nå mit “mål” med at få 9 i gennemsnit :D Jeg er så glad! Ikke mere eksamen eller skole i LANG tid!

Folk var simpelthen så søde, jeg har aldrig fået så mange “tillykke”‘er og hilsner som jeg fik her til morges. Det føles så rart at folk virkelig går op i ens uddannelse, som man har brugt så meget energi på de sidste 3 år :). Og jeg har fået en flot vase, en sød lille figur og vigtigst af alt: EN RISKOGER!! Er i klar over hvor mange år jeg har villet have en riskoger?? MANGE. Jeg spiser nok flere ris end asiatere, og nu kan jeg lave dem mega hurtigt og nemt!!! Bedste studentergave ever.

Jeg er så glad! Og hvis der er andre nye studenter derude der læser med, så TILLYKKE! Vi gjorde det! Vi er awesome!

Kun 1 eksamen tilbage!

 I thought it over, and drew the curtain
Leave me to my cell, leave me to my cell
I hummed the Dies Irae as you played the Hallelujah
Leave me to my cell, leave me to my cell

Jeg var oppe i dansk mundtligt idag. Jeg trak en rap-tekst med jokeren hvor jeg skulle redegøre for slang og brugen af det i teksten, og dernæst skulle jeg perspektivere til Dan Turell. Det lyder virkelig syret når man tænker over det og hører det ud af sammenhæng, men jeg var åbenbart god til det, for jeg fik 12! For helvede, hvor var det nice. Mine nerver var ved at dræbe mig i morges. Jeg kunne ikke spise særlig meget til aftensmad igår, og det resulteret i, at jeg kastede op i morges. Damn.

Lidt pinligt, men jeg var faktisk så meget i tvivl om, om jeg fik 12, at jeg skrev til dansklærer her i aften for at få det bekræftet. Jeg tvivler virkelig alt for meget på mig selv.

Men 12.. Fedt!!! Mine skriftlige karakterer har jeg det efterhånden OK med – til at starte med var jeg skuffet. Engelsk 7, dansk 7, musik 10. Jeg ville virkelig gerne have haft 10 i engelsk, da det er det fag, jeg er bedst i, og som jeg totalt dominerede i folkeskolen. Men den bedste elev i klasse, som fik 12 i årskarakter, fik 4 i skriftlig engelsk, så censorerne må have lagt vægt på noget helt andet end vores engelsklærer. Det overrasker mig nu heller ikke, min engelsklærer var pænt ustruktureret..

Men fordi jeg fik 12 og kun har én eksamen tilbage, som kun er om små 4 dage (3½ faktisk (lol)) så vil jeg være glad og hører min yndlingssang fra Vampire Weekends nye album – Everlasting Arms.

Eksamen, eksamen, eksamen..

psykologi

Jeg har idag været til min første mundtlige eksamen siden 1.g – psykologi på c-niveau. Jeg trak socialpsykologi, det emne jeg allermindst ville have, mest fordi jeg havde fået at vide at mange var dumpet i det. Jeg klarede det nu ok og endte ud med et 7-tal, som jeg alligevel ikke kan lade være med at være lidt skuffet over. Jeg fik jo 10 i årskarakter og jeg vil helst gerne have 10 i alle mine eksamener, så ja, jeg er lidt trist. Men der skal bare gå lidt tid før jeg får det fint med det, 7 er jo en helt fin karakter og man kan jo ikke få det som man vil have det hver gang :)

Jeg kunne egentligt terminologien fint nok, mit problem var bare at jeg ikke selv kom med definition af de forskellige termer, jeg brugte. Det er nok derfor, jeg er skuffet over at få 7 – for jeg VED godt jeg kan det, jeg havde bare ikke forstået jeg selv skulle fortælle om det tekniske. Lærerne måtte åbenbart ikke spørge. Sådan noget synes jeg personligt er noget lort, for når de kan hører jeg godt kan det burde det da ikke betyder noget som helst hvem der kommer med det. Nå, videre i livet.

Nu mangler jeg kun dansk og AT-eksamen, som jeg begge har det bedre med, for der er jeg mere sikker på hvordan eksamen foregår. Og om 2 uger er jeg færdig!!!!!!!!!!!!!!! For HELVEDE jeg glæder mig. Jeg kan slet ikke tage det her med at skulle til eksamen, mine nerver holder ikke til det. Kvalme, rystelse, søvnproblemer, hjertebanken… ugh. Jeg vil bare SÅ gerne have ferie NU! Giv mig nu bare de skide karakterer så jeg kan komme videre i mit liv..

studenterkjole

Jeg har også endeligt fået købt en hvid studenterkjole. Yay. Jeg synes den er sød. Jeg havde meget svært ved at finde noget for jeg gider ikke alt det dér kravehalløj og alt for mange blonder.. den er simpel og hvid. Og lidt lyseblå indenunder. Jeg har kigget efter den i maaaaaange uger men var ikke helt sikker på om jeg skulle købe den, og nu gjorde jeg det altså bare. Tag den, SU.

Gud hvor skal jeg dog bare have det her grimme layout væk hurtigst muligt, det er det mest demotiverende layout nogensinde.

2 down 1 to go!

IMAG1225

I hvert fald af skriftlige eksamener. Jeg har ownet dansk og engelsk nu – jeg håber på 10 i begge, helst 12 i engelsk, men jeg har gjort hvad jeg kunne, og hvis jeg får en lavere karakter må jeg jo bare acceptere det :). Jeg gider seriøst ikke stresse over karakterer mere, jeg har mit gennemsnit på 9 som var mit mål, hvis det bliver lidt højere er det bare bonus. Musik eksamen er den sidste på fredag, og det eneste jeg er mest bekymret for dér er tiden. Kun 4 timer til at lave et fuldt arrangement på 20-something takter med kor, bas og tromme?? SeriØST? Not cool.

Jeg var også så sej at knække et lille stykke tand af min fortand for en uge siden, så det skal jeg have lavet imorgen. Og jeg regner med at lave et nyt layout til siden her hurtigst muligt, jeg er allerede ved at brække mig over de her farver. Suk.

Eksamenstid!

done

Så har jeg fået mine endelige eksamener at vide! Jeg kendte godt de skriftlige – dansk, engelsk og musik – men nu har jeg fået dem alle, og jeg skal op i mundtlig dansk, psykologi og AT hvor jeg har kombineret fagene dansk og psykologi. Det synes jeg er lidt sjovt :). Jeg er virkelig glad for, at det blev de 2 dag – engelsk ville også have været fint, men naturgeografi, musik og historie havde været helvede, fordi der er så meget at læse op, og fordi eksamenerne er så lange.

Min første eksamen, skriftlig dansk, er allerede imorgen, og jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal læse op til den, så jeg prøver bare at gemme så mange analyseark som muligt, så jeg i det mindste er lidt forberedt. Jeg er bare virkelig træt i dag af en eller anden grund, så jeg vil bare prøve at slappe af så meget som muligt, og håbe på det bedste.

Så er huen klar!

hue1

hue2

hue3 Så har jeg endeligt fået min fine, fine hue, som jeg skal have på, når jeg bliver student! Med g-nøgle og broderinger og det hele. Det er vildt mærkeligt, at det snart er slut. Skræmmende. Jeg går og er sindssygt nervøs for tiden fordi vi stadigvæk ikke ved hvad vi skal op i til eksamen – og også fordi jeg er nervøs over, at jeg ikke får de årskaraktere, jeg mener, jeg burde få. Jeg synes selv, jeg har realistiske håb – jeg forventer ikke pludseligt at få 10 i historie når jeg altid har fået 7, eller at springer mere en én karakter, men jeg vil bare gerne have det, jeg synes, jeg fortjener.

Det mærkeligste er, at vi kun har den her sidste uge tilbage inden vores karaktere bliver fastlagt. Egentligt er der også næste uge, men der er flexuge, dvs. skemaet er ryddet, og der er ikke blevet lagt timer ind. Det er virkelig nu, man skal give det sidste indtryk, før det hele er fast for evigt. Og så er der ikke mere gymnasie til mig – for eva.

Uddannelsesvalg

Idag var der oplæg fra Studievalg Fyn ude på mit gymnasium om optagelse og ansøgning til videregående uddannelse. Her hørte jeg så om standby, som jeg faktisk ikke viste hvad var (det svarer ca. til en venteliste, fandt jeg så ud af) – og ud fra det, har jeg nu taget beslutningen, at jeg vil prøve at søge ind på psykologi på universitet i år. Jeg ved, jeg ikke har et højt nok snit til at komme ind, men jeg vil prøve at søge standby, og hvis jeg er super heldig, så kunne det jo være, jeg blev sikret en plads til næste år – og hvis ikke, så holder jeg alligevel et sabbatår, og kan prøve at finde ud af, hvad jeg så vil. Either way ville jeg få fri i et år – forskellen er selvfølgelig bare, at det vil være nemmere for mig at komme ind, og jeg vil være sikret end plads.

Som sagt – chancen er ikke særlig stor, men den er der, og hvem ved, måske er jeg super heldig og gennemsnittet er meget lavt i år. Who knows! Jeg vil i hvert fald ikke lade chancen passere mig.

Der er dog 2 ting, som jeg synes er enormt irriterende ved uddannelsessystemet i Danmark

  1. Du kan ikke forbedre dit gennemsnit når du først har fået det – nogensinde
  2. Man bliver bedømt på hele sit gennemsnit når man søger ind på videregående uddannelser

Jeg kan godt se argumenterne imod nr. 1 – man kan jo bare tage sig sammen når man ER i gang med gymnasiet. Ellers kunne alle jo bare ende ud med at snit lige over 2 og så forbedre det senere i livet. Jeg synes bare, at det er så vildt, at man ikke kan hæve det (eller risikere at sænke det)  bare en lille smule. Der er mange som ikke ender ud med helt det optimale gennemsnit i 3.g fordi der er så meget fokus på det sociale liv netop i de år med fester og generelt også bare personlig udvikling – og det er derfor der bl.a. også har været debat om, at det er okay at tage 3.g om.

Jeg synes personlig selv, at man burde få et par få chancer til at hæve eller sænke sit gennemsnit bare en lille smule. Måske få lov at gå x antal eksamener om, hvad ved jeg – jeg har ikke løsningen, jeg ved bare, at jeg ikke synes det er fair, at der ligger så stort et press på én når man går igennem så meget i de år, og at noget så vitalt er permanent. Stigningen af depression i studerende understøtter jo netop også, at ens psyke ikke er optimal i gymnasiet.

Nummer 2: Jeg synes det er så ufattelig nederen, at mit 4-tal i idræt skal trække alt andet ned. Selv hvis jeg får 10 i alle de fag, der er krævet til en uddannelse, vil mit gennemsnit blive trukket væsentligt ned. Hvorfor betyder ens idræts- eller tyskkarakter overhovedet noget, hvis man søger ind på fx russisk? Vægtningen i fagene er selvfølgelig det, som skal forsøge at gøre det hele fair, men jeg synes stadigvæk, det er en mærkelig måde at bedømme studerende på.

Men det er, som det er – og jeg vil prøve at søge ind i år, og så får vi se, hvad der sker. Jeg er bare stolt og glad over, at jeg endelig er kommet lidt nærmere et uddannelsesvalg.

Klar til terminsprøver!

printah

Jeg har fået en printer (tak far)! En fin, lille, kompakt og let en fra HP som kostede små 200kr. Den er plastic fantastic og man kan helt klart finde nogle, der er flottere, men den printer fint og er virkelig nem at tage med sig, og det er perfekt når nu jeg kun skal bruge den til at printe ud til eksamener i skolen og lignende. Jeg har nemlig allerede terminsprøver på onsdag, torsdag og næste mandag i skriftligt dansk, engelsk og musik, og så er det rart ikke at skulle bøvle med USB stik eller bærer en kæmpe printer, jeg har lånt fra andre.

Ellers har jeg bare slappet af her i weekenden, og gruet over, at jeg skal i skole allerede imorgen. Men jeg har heldigvis fødselsdag onsdag, fri fredag og så holder jeg fødselsdag om søndagen for familien. Til gengæld skal jeg til lægen om tirsdagen og til tandlægen fredag. Og om onsdagen, PÅ MIN FØDSELSDAG, får vi SRP-karakterer. Jeg er så nervøs for det! Men i det mindste er hele mareridtet snart overstået.

SRP afleveret!

Igår var afleveringsdag for SRP, og jeg nåede heldigvis at blive færdig og havde alt printet ud i mapper ved 8-tiden :) 21 siders opgave med bilag! Jeg er godt nok glad for, at det er overstået nu. Selvom jeg godt kan lide David Bowie, så har jeg brug for en længere pause fra ham og hans musik nu.. puha. Jeg fandt dog ud af, at jeg måske har lavet en fejl, idet jeg ikke har givet mine bilag sidetal, men hvad fanden, det betyder vel ikke så meget i det store billede :) Det gider jeg i hvert fald ikke bekymre mig om. Nu er den afleveret og jeg ser den aldrig igen! Weee. Og så er det godt jeg har juleferie nu!

Jeg fik faktisk min første julegave igår af min veninde, en bog med Edgar Allan Poes samlede værker, hvilket jeg synes er vildt fedt :D Jeg har i hvert fald længe kigget på hans samlinger, og overvejet at købe én.. Nu skal jeg så bare øve mig lidt i at læse 1800-tals engelsk :P

Ellers har jeg bare slappet max af siden jeg blev færdig med opgaven. Min daddy har fødselsdag idag, og vi får gæster i aften, hvilket sikkert bliver hyggeligt nok. Imorgen skal juletræet op og pyntes, og mandag er det jo juleaften, så det er nok ikke nogen hemmelighed hvad jeg skal der :). Vi holder jul hjemme og bliver ikke så mange (min forældre, mine 2 brødre og min farmor og farfar), men derfor bliver det hyggeligt alligevel :D Jeg elsker jul, og for mig er det ligegyldigt hvor mange vi er.. jeg glæder mig!